top of page

Vores succeser


Over 1000 kvinder og børn har de sidste fire år haft glæde af Kringlebakkens indsatser, som udover danskundervisning og samfundsformidling rummer sundhedsindsatser, netværksskabende aktiviteter og rådgivning i forældrerolle, integration, socialfaglig samt uddannelses- og erhvervsvejledning.

75 % af børnene, som starter med deres mor i Kringlebakken kommer i daginstitution. Her er tale om børn, der ellers ikke ville komme i pasningsordning.

60 % af kursisterne i undervisningen kommer årligt videre på sprogskole eller direkte i arbejde. Af dem der starter på sprogskole, placeres hele 58 % et eller flere moduler højere end begynderniveau. Det betyder for den enkelte kvinde, at hun kommer hurtigere igennem sprogskoleforløb. For kommunen er der tale om en væsentlig besparelse.

20 % af kvinderne tilknyttet Kringlebakkens Jobzone kommer videre i videregående uddannelser eller i arbejde. Herunder kvinder som har været på kontanthjælp i mange år. Alene i år er 6 kvinder kommet i ordinært arbejde.

8 kvinder er blevet matchet med en Netværksven til glæde for alle 16 kvinder. Netværksvenner betyder for eksempel, at kvinder der ikke fik færdiggjort sprogskoleforløb indenfor de fem år, har fået uddannelseshjælp og færdiggjort forløbet selvstændigt. Det betyder at de kan søge ind på uddannelser og komme videre i deres liv. Kvinder der er i uddannelse, fastholdes ved hjælp af uddannelsesstøtte via netværksven.

15 af Kringlebakkens brugere er alene i år tilknyttet huset som frivillige i henholdvis styregruppe, køkkenhold, netværksmedarbejder, assistent i børnestuen, tolk og udadgående events og aktiviteter.

Vi har haft udstillinger i både kulturhuset BIBLIOTEKET, Nørrebro Spisehus og Empire Biograf.

Seneste nyt
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
bottom of page