INTEGRATIONSHUSET KRINGLEBAKKEN 

TUBORGVEJ 256-258,  2400 KØBENHAVN NV ・ 35 84 00 96 ・ INFO@KRINGLEBAKKEN.DK

Integrationsudvalget besøger Kringlebakken

06.12.2017

Kringlebakken har idag haft besøg af Folketingets Integrationsudvalg v/ Johannes Schmidt-Nielsen (Ø), Josephine Fock (Å), Martin Henriksen (DF), Pernille Bendixen (DF) og Susanne Eilersen (DF) til rundvisning og en snak om den tidlige forebyggende integrationsindsats. 

 

På baggrund af Holger K. Nielsens (SF) forslag tilbage i maj måned, om oprettelse af pulje til kommunal støtte til lokale integrationshuse inspireret af Kringlebakkemodelle, inviterede vi efterfølgende Integrationsudvalget på besøg. Det lod sig gøre i dag. 

 

Rabia fleksede sin arbejdstid, og Amina forlod sine eksamensforberedelser for, at fortælle om den støtte de, og deres børn har fået fra Kringlebakken. Om det at immigrere til et  andet land, og starte forfra med sprog og viden om samfund og kultur, miste hele sit netværk - og opbygge et nyt. Om vejen til uddannelse og arbejde, og de konflikter det hele indebærer.

Alle husets kvinder var mødt tidligt ind, spændte på at møde Folketingspolitikere, og ikke mindst, Folketingspolitikere fra Dansk Folkeparti. De ville gerne have gået i dialog om integration, medborgerskab, og politiske værdier, men tiden var knap, og de måtte nøjes med at hilse på.

 

Vi fik muligheden for at fortælle om vores arbejde og de erfaringer vi har gjort os i de 18 år vi har beskæftiget os med integrationsindsatser.

 

Det har virkelig stor betydning for både huset brugere, og for os, at vores Folketingspolitikere tager sig tid til, at lytte til  civilsamfundets indsatser, udfordringer og succeser.

 

 

Please reload

Seneste nyt
Please reload

Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square