top of page

PARADIGMESKIFT: SØRGELIG FREMTID FOR INTEGRATIONEN I DANMARK!

Torsdag den 21. februar blev den nye lovgivning, LOV 140, en realitet og stemt igennem i Folketinget. Loven træder i kraft 1. marts 2019 og markerer det såkaldte paradigmeskift.

Det betyder endnu flere markante stramninger på udlændingeområdet, øget fattigdom - og børnefattigdom. Den laveste ydelse, integrationsydelsen, skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og bliver i øvrigt reduceret yderligt med 2.000 kroner.

Det betyder yderligere marginalisering af nogle af de allermest udsatte borgere i vores samfund. Udviklingen går fra integration til midlertidigt ophold. Det her er et stort slag for den integration, som vi hver dag oplever gennem vores arbejde, og et kæmpe slag for lighed og sameksistens.

Hvordan blev udlændingelovgivningens fokus hjemsendelse, og hvad skete der med Danmark, som engang var en humanistisk stormagt i international politik?

Seneste nyt
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
bottom of page