KRINGLEBAKKEN ÅBNER LANGSOMT OP
Kringlebakken lukker nu gradvist op for såvel undervisning som rådgivning. Under hele perioden, hvor vi har haft lukket, har vi tilbudt online danskundervisning. ligesom har vi haft telefonisk kontakt med husets brugere for at sikre information om Covid-19, og dels for at forebygge sociale og økonomiske problemer.
I dag starter en times intens danskundervisning for hold af tre kursister. Vi starter "Walk n' Talk", som er gåture for en eller små grupper.
På onsdag åbner vi huset for rådgivning og torsdag åbner Jobzonen, hvor man efter aftale kan få tid til individuel vejledning.
Alt er koordineret efter kunstens regler, for at sørge for at vi kan holde den anbefalede afstand.
Noget af det sværeste vi kommer til at skulle vænne os til, er ikke at kramme og kindkysse. Hvilke varme og omsorg der er i at blive modtaget med et kram. Nu må vi finde en anden måde til at byde velkommen og vise omsorg på.