HURRA HURRA
En blanding af udmattelse, lettelse og fryd har lagt sig over Kringlebakken, efter vi fredag morgen fik overrakt den fantastiske nyhed om, at vi har fået permanent drifts-overenskomst ved Socialforvaltningen i Københavns kommune. Et halvt års ekstra indsats for, at huske politikerne på værdien af vores forebyggende og helhedsorienterede arbejde viser sig nu, hvor vi kan slappe af i forhold til, også at have bevillinger næste år og næste år og....
.
Det er i år fjerde gang vi har været på forhandlingsbordet om endnu en fire års forlængelse af vores driftsoverenskomst (før den tid fik vi midler for et år af gangen) Denne gang blev det så besluttet at gøre os permanente, hvilke betyder, at vi om fire år, ikke endnu engang skal bruge kræfter på, at få midlerne i hus - men derimod kan koncentrere os om vores arbejde med socialt udsatte og marginaliserede kvinder og børn.
Nu er det tirsdag - hverdagen er over os. I kursusgruppen bliver der skrevet dagbøger, som skal sendes ind til Nationalmuseets indsamling. I eftermiddag kommer det udvidet danskhold, i morgen eftermiddag starter *lektiehjælp til børn og mødre', vi har møde med Børn og Ungeforvaltningen om en tidlig forebyggende indsats i kommunen, som vi naturligvis vil være en del af. Vi skal planlægge fest, arrangement for Netværksvenner og arrangement for husets fantastiske frivillige, for hvem alt dette ikke var muligt.
Livet går videre og vi står klart stærkere og mere stabile nu, hvor vi er økonomisk sikrede ud i fremtiden.